Erfaren herre har overtaget Spar i Nr. Bjert
Han har været ansat i Coop i 16 år. Her var han butikschef i syv forretninger, og det blev han allerede som 23-årig. Nu har 40-årige Martin Lundgaard overtaget Spar i Nr. Bjert.
Læs også: Dagrofa kaster 450 millioner efter købmænd
Det skriver JydskeVestkysten.
Martin Lundgaard har arbejdet i detailbranchen siden 15-årsalderen. Han har læst HG på Handelsskolen og landede så hos Fakta i Odense. Her blev han souschef efter et år, hvorefter han avancerede.
- Jeg havde fat i min distriktschef og sagde, at jeg gerne ville være butikschef.
Så det blev jeg første gang som 23-årig, og dermed var jeg en af de yngste butikschefer på Fyn, siger Martin Lundgaard.
Ifølge ham selv er han god til at få butik til at ”køre godt igen”. Han kan nu forsøge sig med det i Spar i Nr. Bjert, som åbnede i september 2017.